Stalemate in Crimson Red (Know thy lovgivning) #20

Kære Læsere.

Jeg havde lovet et personligt indlæg sidst, og efter næsten en måned, kan jeg stadig ikke få mig selv til at skrive det næste indlæg - så jeg udskyder det. Beklager det feje move, men der er visse ting som jeg stadig bearbejder og prøver at regne ud, hvordan skal sættes ned på papir. Sidste års hændelser og mine egne følelser er et indlæg, som kommer op senere når jeg er klar til det. Når jeg kæmper med at sætte ord på tingene, så er det fordi jeg ikke er klar til at dele det med jer. Det kommer, men for nu må i nøjes med et almindeligt opdaterings indlæg.

Der er mange milepæle som skal fejres . For det første skal vi fejre det faktum at vi siden januar er nået op på over 150.000 læste indlæg. Det ser ud til at vi følger sidste års track rekord i forhold til læste indlæg - denne gang er der tale om de tyve indlæg indtil nu, og ikke de 42 indlæg som vi endte på sidste år. Det er helt fantastisk som forfatter at opleve at i kommer tilbage og den faste skare af læsere som er kommet. Jeg er så dybt taknemmelig og ufattelig rørt over, hvor mange det er af jer som følger tæt med i sagen. Jeg vil gerne takke her for de mange støttende beskeder og de mange hilsner, og lige nu lægger jeg det (hårde) benarbejde i det så jeg kan vise jer, hvordan jeg giver tilbage til jer efter sommerferie, når i introduceres til alle mine projekter. Når man som forfatter har fem bogudgivelser på vej, er det en velsignelse at opleve at ens læsere er faste - og tilbagevendende. Dem som en enkelt gang læser et indlæg sluges ind i sagen og ender som regel altid som en del af mine faste læsere. Det er fedt - jeg har altid haft tiltro i min bøger, min historie og mine udgivelser, og det er helt fantastisk at se at jeg havde ret, og i ligesom jeg, også har tiltro i mine projekter og følger spændt med.

Der var mange ting jeg havde ret i. Kan i huske da jeg skrev "Jeg tror ikke der går særlig længe inden Region hovedstaden vælger at tilbagetrække den der fancy advokat jeres skattepenge finansierer for min krænker".

And look at that. Efter en offentliggørelse af noget af en promiscious track record med en række unge studerende, blev hospitalets advokat spurgt om han kunne tænke sig at repræsentere (krænker red.) når det kom til retssagen og den yderligere proces her efter sommer. Hans advokat nægtede at tage imod sagen og repræsentere ham i den kommende retssag , og han er efterfølgende blevet tilbudt en bistandsadvokat som har fået opgaven.

Jeg tror på mine projekter og er slet ikke i tvivl om dets gennemslagskraft når vi når dertil.

Jeg er umenneskelig stolt af mig selv, og den vilje jeg har vist igennem det sidste år har lagt grundlaget for mit fantastiske liv i dag. Jeg er så dybt taknemmelig og lykkelig på arbejde, og det er næsten ikke til at rumme det at være så glad hver morgen, ved tanken om at dagen skal gå med at lave det man elsker - og det man er født til. Sidste år var et rent helvede, og havde det ikke været for min egen dygtighed, ambitioner og hårdtarbejdende karakter, så havde jeg stået både uddannelses løs og job løs i dag.

Det var jo det de prøvede på at presse mig til, ved at fyre mig fra 14 arbejdspladser (grundet en krænkelsessag jeg klagede over). Når man ikke har et arbejde og ikke tjener penge, så er det også svært at have et sted at bo - og ikke mindst at gennemføre en uddannelse. Jeg kan huske for hver gang jeg blev fyret, sendte jeg minimum 20-30 jobansøgninger ud de efterfølgende dage. Jeg blev altid kaldt ind til en 7-8 jobsamtaler, og jeg endte altid med at finde et nyt job.

Og de steder ville jeg arbejde, med glade chefer og kollegaer som jeg var glade for - lige indtil HR-afdelingerne ville få mig fyret efter en måneds tid, da de havde opdaget at jeg var på deres hospital. Som studerende havde jeg ingen forvaltningsmæssige rettigheder, og det var ikke før jeg stod med en autorisation og en nål, at de endelig blev nødt til at give mig en skriftlig årsag for de 14 fyrringer og det helvedes år jeg var blevet sat igennem, det år som nærmest umuliggjorde det at færdiggøre sin uddannelse.

Men, jeg er ikke hvem som helst, og de havde kraftigt undervurderet det at møde en naturkraft som jeg. fordi et år senere sidder jeg og har rummet, summet og overkommet det at miste alt 14 gange, jeg er autoriseret (med en flot karakter til slut) og har skrevet ikke een men to bachelor opgaver på samme tid sammen tidigt med at jeg har opfundet verdens første vurderingsredskab/handlingsalgoritme til det dehydrerede barn i den akutte fase. Nå ja, og udover alle disse ting? så formåede jeg også at skrive fem bøger og lancere et firma som er de første i verden, som arbejder som vi gør. Hvad jeg prøver at sige kære læsere, er at det først er nu, det er ved at gå op for mig for stærk jeg egentlig er. Jeg har aldrig hævdet at være stærk før. Modig og frygtløs? ja. Men stærk?...Nej, ikke før nu. Se Sofie (læs "Sweatpants i et S-tog) hun er stærk, tough og en rigtig sej pige. Og jeg har ikke tidligere set mig selv sådan, ikke før nu hvor jeg er kommet ud på den anden side og nu hvor mit liv er fantastisk og har lavet en 180 på et år.

en 180 grundet mit hårde arbejde og måden jeg fik bygget sagerne op på, måden jeg tog kontrollen og styringen over alle disse oplevelser og traumer på. Altså, udover gåpåmod og passion, er mit bedste råd til dig at simpelthen...know thy lovgivning. Kend din lovgivning, og vid hvilke slags rettigheder du har, og selv når der sker noget som ikke virker til din fordel? så i stedet for at blive sur/påvirket af det, så hellere brug din energi på at regne ud hvordan du kan vende det til din fordel.

I mit tilfælde blev en mundkurv til en livsaftale omkring rettighederne omkring mit liv og en hel NGO som har én mission: Omrokering hos de ledelser som leder galt . Du kan kun bruge lovgivningen til din fordel, eller vende den om til din fordel hvis du kender den ind og ud. Jeg fik mit et 2. vikar job i starten, hvor jeg knoklede 70 timer ugentligt flere måneder i træk hos et eksternt vikar bureau på et tidspunkt så jeg havde råd til at finansere min advokat (og ikke miste alt og blive hjemløs på samme tid) mens min krænker fik financeret sin advokat så fint igennem dine skattepenge. If that doesnt make your blood boil til its crimson red, then i dont know what will.

De er chokerede i udlandet, over sådan at se en region finansiere en serie krænkers (dokumenteret!) advokat, mens de fyrer ofrene og direkte nægter at tage imod deres dokumenterede politianmeldelser.

Ej hvor er jeg glad for sidste år er overstået, og at mine kreative indlæg førte til muligheder som jeg aldrig havde troet jeg ville være velsignet nok af at kunne få tilbudt, de slags aftaler som ændrer hele dit liv.

Men der er ikke fokus på den aftale og en filmatisering lige nu.

Det føltes fantastisk, sådan at lande i livet og ikke længere altid bo i en rygsæk eller være "hende den nye " på arbejdet. Jeg er den største tryghedsnarkoman i verden, og det krævede alt i mig som menneske (og sjæl) at komme igennem det år, hvor angsten var min tætteste medfølger og ven for hvert nyt sted jeg begyndte. Sådan er det med sådan nogle som jeg, dem som søger tryghed. Når vi sættes i nye uforventede miljø, er angsten en forventet medfølger og en del af hverdagen i starten. Hjertebanken, koldsved og en provokerende angst inden hver jobsamtale, inden hver 1. dag, inden hver "1 uge" med de nye kollegaer og inden hver periode hvor jeg skulle lære et nyt område, afsnit eller hospital at kende. De oplevelser havde jeg x14 af sidste år. Det gør noget ved et menneske, sådan at gå igennem de ting jeg gjorde. I dag er jeg så lammet af oplevelserne at det mindste "Lillyeana, kan vi lige snakke sammen " skyde mig hen i en retning, hvor jeg sidder og ånder ned i en pose i hjørnet af rummet få minutter efter.

Det har altid været fredlige arbejdes snakke og aldrig ligesom noget af det som det jeg gik igennem dengang. Min chef støtter mig, og vi ved hvor vi har hinanden. Og selvom jeg godt ved, at jeg er sikker her, så kan jeg ikke gøre for at det efterhånden er den reaktion min krop har fysisk på det som jeg har været gået igennem. Engang kom hun hen og lagde en hånd på min skulder, da jeg sad en travl morgen på telefonen efter en nattevagt med overarbejde, og jeg brugte hele morgenen på at stresse over det og undre mig over om hendes pludselige omsorg udsprang sig af, en samtale som hun måske vidste var på vej. Det ville hun ikke - hun ville bare lægge en hånd på min skulder og redegjorde for mit gode arbejde henover en (voldsom) nattevagt som ny. Se det, det er PTSD og konsekvenserne af den måde jeg blev behandlet på sidste år.

Det var ikke lette ting, som jeg blev sat igennem.

Kan i forestille jer hvor svært det er at skrive bachelor og komme igennem en uddannelse når du hele tiden forkastes? Een ting er det finansielle aspekt, og den måde det kan lamme dit liv (og livskvalitet) på, et helt andet aspekt er det psykiske , og den måde det påvirker et andet menneske på at blive behandlet sådan. Jeg kender folk som er brudt sammen henover bachelor perioder hvor det har været deres eneste fokus.

Jeg skrev to bachelors og formåede at finde mig 14 jobs og skrive en serie af fem bøger. Nå ja, også må vi ikke glemme arbejdet med vidner, politi og advokater og de sager jeg formåede at bygge op.

Vi må ikke glemme at det er mit firma som står bag afskedigelsen af en mandlig oversygeplejerske som havde misbrugt sin titel som leder alt for længe.(R75 sagen) I min øjne, er jeg fan-fucking-tastisk og et overmenneske på de punkter så det basker.

Jeg har det rigtig godt med mig selv her for tiden, og er i en proces' lige nu hvor jeg anerkender, elsker og bearbejder en masse.

Jeg har det rigtig godt, og jeg er et sted i mit liv hvor alle ligninger går op i en højere enhed. Mig og baby er begyndt at planlægge hus/fremtid sammen, og efter næsten 12 år sammen er vi endelig klar til så småt at virkelig blive gamle sammen. Jeg er verdens heldigste kvinde, til trods for at min mand er læge, analytisk og hårdtarbejdende (arbejder meget og længe) og ensomheden i hverdagen er bekendt, så er han verdens mest romantiske. Jeg får blomster ugentligt, håndskrevne breve (he knows im such a sucker for the handwritten ones), overraskelser, oplevelsesture og nogle gange bare ren og skær forkælelse. Han er god til at sende mig ud for at få en massage, en tur i spa eller noget andet lækkert på hans regning, når han kan se hvor hårdt jeg arbejder under visse perioder. Jeg har aldrig været typen til at rumme et state af stalemate, og hvis der nogensinde har været noget i mit liv som jeg har været utilfreds med, har jeg altid været typen til at knokle og aldrig klage.

Det elsker han ved mig, sådan at jeg er typen som ikke har det store behov for at snakke om tingene men som blot fokuserer på løsningerne.

Han passer på mig og beskytter mig, hvis ikke på et fysisk aspekt, så på et emotionelt et hvor han er god til at skåne mine følelser fra omverdenens negativitet og påvirkning. Jeg elsker det ved ham, at han altid prøver at bevare lidt af den uskyld jeg har tilbage.

Forleden dag for eksempel. Vi har flere biler i hjemmet, og den lille een af dem, "musen" som han kalder den (min lille KIA og ikke Toyotaen) skulle have fyldt luft i dens dæk. (havde min lillebror ringet og mindet mig om), og jeg kiggede undrende på A. (Bf/husband/lover) og spurgte ham om han ikke godt kunne "booke en tid for mig til at få luft i mine dæk".

Han grinte lidt, kyssede mig på panden og sagde noget i stil med, at han nok skulle tage sig af det, mere efterlod han mig ikke med.

Senere hen fandt jeg ud af, at man slet ikke er påkrævet det at booke tid til sådan noget, og at man bare skal svinge bilen ned på den lokale tankstation hvor man kan gøre det ganske gratis. Ups.

Jeg havde givet mig selv tre måneder til at falde ind i sygeplejerollen på, tre måneder hvor arbejdet og livskvalitet var fokus. Nu hvor jeg har fået sådan en fin og fornem start, er det tid til at fokusere på de projekter som i præsenteres for efter sommerferien.

Hele Juni måned går til mit samarbejde med det dygtige hold af mennesker jeg har ansat som arbejder med skabelsen af min NGO, min hjemmeside, logoer , rettigheder (patenter! )etc. Her skabes platformen. Ydermere er jeg fuldt booket op med møder med forlaget, min redaktør og mange andre fantastiske mennesker som jeg har arbejdet sammen med i år. Hvis der er nogle som kan lokke dine traumer ud af dig og få dig til at nedskrive det, så er det din redaktør. altså, nogle dage redaktør, andre dage satans sjæletæmmer med måden hun kan lokke ord ud af mig på baseret på mine oplevelser.

I juli er der fokus på et tæt samarbejde med mit PR firma, hvor de fleste dage vil gå til strategi, planlægning og koordinering af sagerne med dem.

I August er der fuld fokus på at starte de sager som vi har bygget op og give dem det sidste skub så i snart kan afvente et overblik over hvornår dette vil foregå.

I år skabes produkterne som jeg lovede jer, men jeg har travlt, og nyder enhver del af det. Når man elsker det man laver, er det en velsignelse at føle træthed og aldrig en negativ ting. Jeg må indrømme, at til trods for at jeg prioterede det at "slappe af", så kunne jeg havde gjort det bedre på det punkt. Jeg kæmper stadig med at være okay med at "lave ingenting"...også prøver jeg stadig et eller andet sted at nå til stadiet af hvor man har nok spirituel overskud til hverdagsting som affaldssortering og det at huske at bruge skyllemiddel...Det at huske at de små ting hjemme også er vigtige og en del af det at nyde.

Well maybe, hopefully... un jour d'été

Stay tuned and til next time,, Alarié