Faux amis & Bears #43
Kære læsere.
TAK for at følge med på bloggen efter så lang tid (og så mange skriverier ) . Det er SÅ fedt at se mine tal bliver ved med at stige - og det er lidt cool at selv dem som hader mig stadig læser med. I hvert fald er det med til at få mine tal til at stige og det siger mere end noget andet i sidste ende. Det er så fedt at opbygge en platform med SÅ mange læsere og det er lækre nyheder at fremvise sine samarbejdspartnere. Tak for det.
Det har været en lang og til tider tarvelig rejse, men jeg har formået at vende alle de frygtelige ting som skete mig til min fordel, og jeg må indrømme at jeg nyder tiden lige nu. Skid hul i retssagen- tænk på hvilket impact det har haft på modparterne at jeg ikke gik stille med mine oplevelser . Een er fyret og den anden for evigt den nye posterboy for hvordan man ikke skal agere som læge . Legenden selv, voldemort som vi ikke må nævne med striben af sundhedsfaglige kvinder bag sig som har italesat deres krænkende oplevelser med ham.
Jeg har allerede vundet - og denne her retssag? Its all fun and games indtil mine civile søgsmål, bøger og film kommer på banen. Jeg sagde det for to måneder siden og gentager endnu engang . I er heldige for at være en del af det fra begyndelsen, som denne (første) retssag er. Der er så mange smukke ting i vente ❤️.
Det var forfærdeligt for mig sidst at sidde i retten og høre det usle individ (lægen) græde de falske tårer han aldrig helt fik klemt ud.
Han beskrev det som at jeg fra den “ene dag til den anden” gik fra at finde ham elskværdig til pludselig at hade ham? At jeg skiftede i min måde at være på.
Jeg er stadig dumb founded over hans manglende egenskab til at få hovedet ud af nummi.
Da jeg var studerende blev jeg fyret for at have skrevet en tekst, hvor på jeg italesatte de oplevelser jeg havde med ham. Jeg havde beskrevet, hvordan jeg fandt ham krænkende - men jeg havde skrevet den pænt. Jeg havde også været ærlig og italesat hvordan, jeg så op til ham som studerende og var inspireret af ham fagligt. Han var den som inspirerede hele OLIVIA og min lyst til at videre uddanne mig. Det var jo derfor det var så forfærdeligt at blive behandlet som et legetøj på arbejdet af ham, og hvorfor jeg fandt det krænkende at han aldrig helt anerkendte mit væsen på værdig vis. Jeg ønskede aldrig at være sammen med ham- jeg ønskede at være som ham. (Minus delen hvor man går i seng med og befamler unge studerende på jobbet). Da ledelsen kaldte mig op til mødet, der forsvarede jeg ham, og sagde at “han intet havde gjort galt” fordi jeg ikke ville starte nogen form for sag. Jeg havde allerede selv konfronteret og sat manden på plads - han havde allerede selv sagt undskyld til mig. Med alt i min krop var jeg sikker på, at hvis vores kollegaer havde set vores kontakt sammen på arbejde og det havde ledt til rygter omkring en affære : at så ville han stå ved hans eget ansvar og aldrig lyve for at fjerne sig selv fra ligningen. —-> Der er adskillige vidner som har set hans berøringer på arbejde - og adskillige vidner som kan redegøre for hans dominerende måde at være på og det faktum at det kun var ham som efterspurgte samtaler på arbejdet. Jeg havde aldrig nogensinde tænkt at han ville have sagt andet end “jeg er ked af hvis min kontakt med hende har ledt til rygter, og det at hun har skrevet en tekst. Hun er ked af det og sur på mig og har allerede bedt om et møde med mig og hendes kliniske vejleder så vi kan snakke om tingene”.
Det var jo det ethvert anstændig menneske ville have gjort, ikke? Det er en fuldvoksen mand som agerer som læge til hverdag altså.
Det gjorde han ikke. Faktisk så løj han om hele hans rolle, og kastede mig under bussen for at redde sit eget skind.
Alt dette med min tekst og denne episode udsprang sig da mee too bølgen lige havde ramt Danmark og Harvey weinstein sagen lige havde chokeret alle. Også bliver han kaldt op på kontoret og får besked på at en studerende som han ved er sur på ham over hans adfærd har skrevet en tekst.
Jeg tilgiver ham kun delvist for hans reaktion.
Nå…men jeg gik rundt efterfølgende i flere måneder og vidste ikke hvad det var som var hændt til det møde mellem ham og ledelsen omkring vores situation. Jeg gik faktisk rundt i flere måneder og troede - nej var overbevist om at han havde forklaret tingene som de var og redegjort for, at hvis ledelsen skulle fyre mig; skulle det i hvert fald ikke være grundet h.a.m.
Jeg ved ikke hvorfor jeg beskyttede ham instinktivt sådan…et eller andet sted havde jeg svært ved at acceptere at manden som jeg havde set op til, at det han havde ydet aldrig havde været oprigtig omsorg men blot manipulation og misbrug. Jeg kunne ikke få mig selv til at klage over en mand, som jeg et eller andet sted så op til…Jeg kunne ikke få mig selv til at påvirke hans karriere på nogen måde. Det var jo derfor jeg havde skrevet en tekst som jeg havde delt med min bedste veninde på afsnittet for at få feedback på inden han og kun han skulle være i besiddelse af den.
“Jeg vil vogte den (teksten) med mit liv” sagde Fie engang. Lad os håbe på skæbnen ikke hænger hende op på det i fremtiden, livet er spøjs og verden et efterhånden et tarveligt sted.
Jeg havde aldrig forudset det at Fie, hans egen kollega og min gode veninde ville have delt min tekst (og løjet om det i to år efterfølgende fordi hun ikke kunne stå ved det - glæd jer til bøgerne med vores fulde korrespondancer fra Messenger) og startet hele denne her frygtelige sag.
Det var ikke før der gik flere måneder hvor jeg var i benægtelse, overbevist om, at han havde gjort det rette før jeg endelig fandt ud af hvad sandheden virkelig var.
Og det move, det må jeg indrømme skubbede alt i en heeeeelt anden retning. Det sønderknuste mig. Jeg troede at smerte var det værste man kunne møde i livet og jeg havde allerede været igennem så meget længe inden jeg overhovedet havde mødt ham. Jeg troede at smerte var det værste man kunne møde indtil jeg stod ansigt til ansigt med det som til sidst lammede mig.
Det var sorg.
Ikke smerte - den havde jeg formået at mestre efter at have levet et hårdt liv. Men sorg …sorg vidste jeg slet ikke hvordan jeg skulle rumme. Den havde jeg aldrig mødt før inden ham.
Et manglende møde med ledelsen OG ham og en stjålen stemme ( Tak, Ursula) ledte til 6 kommende udgivelser.
Det er det skift han snakker om som han ikke kunne forstå …man behøver ikke at være psykisk syg for at reagere på det som var et kæmpe traume.
Efter den episode blev jeg sat på en intern sanktions liste fordi jeg var “hende fra den sag på akutten” og blev fyret fra adskillige steder uden en årsag. Jeg forstår godt min reaktion og det at jeg startede bloggen efter ALT det og det forbavser mig at høre han stadig falmer i blinde/spiller dum for at fremstille mig som noget jeg ikke er. (Han ved præcis hvad han laver og endnu vigtigere so do i now. ) Men dengang , dengang tænkte jeg naivt blot “fatter han ikke det jeg blev sat igennem fordi han spillede med på ledelsens syge spil frem for at stille sig kritisk overfor den måde de fremstillede tingene på? “
Ingen havde nogensinde skrevet en bog for at skade ham sådan som de havde fremstillet og ingen havde stalket ham. Jeg ved nu idag, at han reagerede sådan som han gjorde fordi han var bange for de konsekvenser sådan en sag ville have for ham. Men jeg havde aldrig skrevet en bog for at udstille ham, jeg havde skrevet en tekst til ham, for at indvie ham i hvordan han efterlod mig ærgelig og krænket efter vores encounters, til trods for min respekt for hans faglighed. Jeg havde allerede klaget over ledelsen to uger inden den episode til min skole og vandt den sag. Ved at reagere sådan som han gjorde gav han dem det som de havde brug for, for at agere uetiske med dårlige undskyldninger- og sådan ødelagde han mit liv.
Han gik fra at være min helt til at være en svindler hen over natten. Han gik fra at agere som en læge som jeg så op til, til mest af alt minde om en brugt bil sælger som hustlede med produktet og KM tælleren.
Det ændrede særdeles tingene.
Også er der aspektet i at han løj omkring hans eget ansvar - og til sidst misbrugte en lovgivning for at give mig mundkurv på frem for at gøre det anstændige og voksne og tale om problemet så tingene aldrig nåede herud. (Tale med min advokat og ikke jeg, som han blev tilbudt mange gange ) Et eller andet sted lovede jeg mig selv, at så længe han løj om at jeg stalkede ham (fordi jeg kun havde skrevet hans navn på nettet 🙌🏼, vi har aldrig haft kontakt ) så ville jeg give ham samme kummerlige behandling som han gav jeg. Jeg er ikke sky for at indrømme at jeg elsker min smålighed og lever stolt og helligt efter den. Jeg elsker en god omgang hævn. Ups, shoot me for saying and doing what everyone really wish they could. Grunden til at jeg er så chokerende for mange er min brutale ærlighed, men altså…husk det nu: Jeg er en meget, meget gammel sjæl og finder intet glæde eller værdi i at leve livet som en phony. I sandeste Holden Clauffield facon vil jeg forbeholde mig retten til at være brutalt ærlig og så transparent som jeg kan være. Jeg kan ikke leve på falsk vis som så mange andre i verden gør, jeg ville aldrig kunne udøve passion eller genuinely være ekstatisk omkring ting jeg oplever i livet hvis jeg ikke har den brutale ærlighed og sårbarhed som min følgesvend .
Så jeg skriver det som det er; Hvis han lyver om at jeg er en stalker, så har jeg tænkt mig at udødeliggøre ham, og fremvise ham præcis som den (serie) krænker han er. -Og dette vil jeg gøre uden dårlig samvittighed. (Hjerte emoji + fersken emoji)

Der var engang hvor jeg var typen som bare gav alt - nu giver jeg kun det som jeg får. Den sætning er vigtig at huske, den forbliver aktuel og vil være en rød tråd igennem hele serien af bøgerne og et tema resten af vores liv.
Jeg ved ikke hvordan man kan forvente andet end den omgang han har fået de sidste mange år, og som der er sat 7 års yderligere materiale af til. Han ødelagde mit liv, and he did it so carelessly.
Der var længe hvor jeg i en tåge af ren og skær sorg gik rundt, og undrede mig over hvordan man som menneske kunne agere sådan og forvolde så meget skade på et andet menneskes liv og blot være okay med det- okay med sig selv. Der gik længe inden min uskyldighed og naive tilgang til verden slap mig og fik mig til at indse at det simpelthen er fordi han har gjort det før- og nok er sluppet afsted med det. Derfor blev han blot ved….altså, until he meet this bitch. (Mig ❤️).
Og sandt nok, efter at have fået mig et arbejde som undercover på hans forrige afsnit inden den vi mødtes på; der mødte jeg alle de andre ofre for hans uetiske måde at agere som læge på.
Det er sørgeligt at anklage myndigheden ikke vil lade de andre tale i retten. Det er så fandens ulækkert et samfund vi har, med den måde et rovdyr beskyttes på imens de prøver at gå efter mig.
Jeg kan overleve en fesen straf og en indledende retssag som kommer til at kickstarte mange års oplevelser af retssager og udgivelser; vil modparterne overleve det som venter efter denne retssag? Fordi den første retssag er kun starten på en smuk rejse.
Det er farligt sådan at være et kompromisløst menneske når man er mål drevet og passioneret . I sidste ende påtager man sig soldater mentaliteten og får sig en slags “nothing will stop me , at all cost” slags tankegang.
Til next time
Alarié
Comentários