Kvintcirkler & Fopaux #27

Sikke en lorteverden det er blevet til. Ydermere, damn det samfund vi efterhånden er.

Det hypokritiske slags.

Det føltes simpelthen så forkert, at være med til at bidrage til et samfund så forskruet og ødelagt.

Puha, jeg skammer mig efterhånden. Da vi begyndte at berøve de syriske flygtninge deres ejendele og behandlede dem som holocaust ofre i sin tid, der må jeg indrømme at jeg mistede glæden over at repræsentere det danske allerede der.

Idag skammer jeg mig fuldstændig.

Snart kan vi som danskere blive oplevet af dem udenlands, sådan som vi oplever amerikanerene når vi møder dem. Vi antager automatisk at de måtte være hamrende uintelligente og sådan lidt dumme, og dømmer dem udefra deres lands politiske standpunkt. Jeg må indrømme, kommer du fra et land som har haft Trump som præsident, er der en del af mig som per automatik stiller mig kritisk overfor din intelligens og ikke mindst, dine værdier. Jeg siger ikke at alle er ens, jeg siger bare, at det store billede vægter.

Snart kan vi som danskere skamme os over at blive reflekteret som et decideret forskruet og tarveligt folkefærd.

Verden er ved at brænde sammen under næsen på os, og vi lever i et land hvor vi ikke tager stilling til det genocide vi ser udfolde os foran vores øjne i Gaza.

FØJ!

Jeg har sagt det før, og jeg siger det lige igen.

Det danske samfund er så hypokritisk som det kan blive. Vi kan ikke længere tillade os at kalde det danske samfund for et velfærdssamfund heller, og hvis du er af den overbevisning, så stiller jeg dig i samme bås som de uintelligente typer vi falder over i ny og næ fra the big U.S and A..... Jeg er faktisk ret så forarget over, at vi prøver at narre os selv og omverdenen til at tro, at der er noget som helst velfærds agtigt over det.

Lad mig sige det sådan her. Er du på kontanthjælp eller får du sociale ydelser? Så får du ikke engang nok til at kunne betale en husleje. En kontakthjælps sats for en enlig ligger i gennemsnit på de der 5-6000 om måneden efter skat.

Det kan man ikke engang betale husleje for. Det er en kæmpe joke! Den der SU? Den hæmmer dig i at arbejde, og udover dette betaler du alligevel skat af den.

Jeg har for længst regnet mig frem til, at de næsten 50% som ryger af min løn hver måned på ingen måder har været det "værd" at bo i danmark for. Det er helt ufatteligt, at vi er et land som på forvrænget vis har overbevist sig selv og omverdenen om at vi har det godt og passer på de svage.

Det er by far det mest hypokritiske jeg nogensinde har hørt.

Kan i huske mit indlæg omkring Herbert fra sidste år i "Hollaback nurse"? . Min paraglepiker patient som kun havde fået bad med vådservietter i et halvt år og ikke under rindende vand fordi reglerne i lovgivningen ikke specificerede at det skulle være "under ringende vand" at patienterne skulle have bad?

Er i klar over hvordan vilkårene er på bosteder og rehabiliterings centre i Danmark? (De er frygtelige, folk kommer blot og venter på døden de steder, da der hverken er tid eller ressourcer til den værdige pleje) . Det er ikke kun på hospitalerne det sejler, det er fucking alle vegne, og den offentlige sektor er et af de absolut mest deprimerende at arbejde i. Det er simpelthen så kummerlige vilkår, steder og heck, endda bygninger de offentlige instanser tilbyder de syge borgere. Altså, det er almene viden at der er dårlige vilkår på hospitalerne for patienterne, men hospitalerne er oftest flydende steder som patienterne er på kortere tid af gangen. Altså, det er som om vi har glemt at menneskerne på de her centre og bosteder rent faktisk skal være der i længere tid af gangen og det er helt ufatteligt, hvor deprimerende det er, og hvor dårlige vilkår som er.

Jeg forstår ikke hvorfor man som samfund bærer over med det.....men det er fordi størstedelen af os har penge, og egentligt fundamentalt er ligeglade med andre. Vi har et samfund som helt specifikt understøtter ideologien i, at der skal være dem som er mega rige og dem som er mega fattige.

Altså det der med middelklassen? Det er Fopaux. Det eksisterer ikke længere idag.

Der er dem som har alt for mange penge, og dem som nærmest intet har.

Her henviser jeg ikke til Danmark kun, generelt er verden blevet til det slags sted.

Jeg ser for mange hjemløse og socialt udsatte i danmark, for at jeg kan kalde det for et velfærdssamfund som fungerer... Det er egentligt ret ulækkert, fordi ender du på kontakthjælp, så kan du ligeså godt blive hjemløs, da du ikke kan leve for det.

Ydermere vil jeg påpege at hele "systemet" som socialt udsatte og kontakthjælps ansøgere skal igennem gør folk mere syge og stressede, og er helt "skudt i hovedet" i forhold til hvor meget lort man skal igennem i forhold til papirarbejdet. Herved kommer vi slet ikke ind på ventetiden og det usle dovenskab som foreligger sig hos de kommunalt ansatte i den offentlige sektor.

Hvis jeg alligevel skal betale skat af min SU, og alligevel ikke kan leve af en SU alene, kun for at risikere alligevel at skulle tilbagebetale SUen til sidst, kan man så kalde det for "uddannelseshjælp" ? Og når du skal til at betale den "for meget udbetalte su" tilbage grundet det at du har "tjent for meget af ved siden af", så er de ligeglade med alt den skat du har betalt af den i forvejen. Vitterligt, det er tyveri. Vi skider de sundhedsfaglige i hovedet og lader HR afdelinger køre vores hospitaler i grusgravene, og de vilkår vi tilbyder de danske patienter er decideret farlige.

Jeg syntes jo det er sindsygt, den måde danskerene bærer over med det her på - og hertil kommer problemet.

Der er for mange danskere som hører til i kategorien af "de meget velhavende" frem for den anden kategori af de socialt udsatte, og så længe at dem som har det godt mener at det er godt, så skider vi på dem som egentligt har brug for hjælpen og som er de eneste, hvis mening egentligt burde betyde noget hvis vi skal snakke det at forbedre vilkår for de udsatte.

Det er efterhånden blevet klart at mine skattepenge ikke går til at understøtte "velfærds" delen af samfundet. Mine skattekroner går hverken til de udsatte, de lidende eller heck, endda de syge.

Herved vil jeg gerne minde jer om, at for at spare de "100.000" om året har man valgt at sparre dynenerne væk på nogle afdelinger, og kræver simpelthen at syge patienter skal tage deres egne dyner med under deres indlæggelser.

Tænk at det er nået hertil, og tænk at vi accepterer og lever med de vilkår.

Altså, er man en hårdtarbejdende type, og kan man lide at tjene penge, så vil jeg i kraftigste forstand anbefale at man bruger sin arbejdesindsats (og sin bidragelse til skatten) i udlandet, da man i danmark essentielt set kun får spændt ben og desværre bidraget til de forkerte økonomiske kasser i samfundet.

Det havde været noget andet, hvis det rent faktisk fungerede.

Det er bare så dårligt det vi tilbyder, at det desværre er udmundet i følelsen af skam.

Udover dette vælger vi som nation ikke at tage stilling til massemord af børn og uskyldige i udlandet.

Jeg tjener mere på en uge i Norge end jeg gør på en hel måned i DK. Det er bare for at sætte tingene i perspektiv - og den skat jeg betaler når jeg kører det show? Det er ingenting sammenlignet med Danmark.

Jeg arbejder (desværre) ikke fast i norge, og arbejder stadig her på et hospital i DK, men dette er KUN fordi jeg ihærdigt elsker det jeg laver og det speciale jeg er i. Det er et midlertidigt landingssted, da jeg "kun" skal arbejde deltid sådan her ved siden af studiet indtil jeg er færdig. Speaking of studie, der er sket helt fantastiske ting, og jeg er begyndt på en ny rejse, som jeg aldrig troede jeg ville være heldig nok til at få muligheden for. Det er skræmmende, at tage sådan et leap i forhold til sin uddannelse, og indtil jeg er langt nok henne, vil jeg forbeholde denne del af min menneskelige oplevelse for mig selv. Ærlig talt? Så er det frygten for ikke at være god nok som har hæmmet det. Det er ligesom det der med, at jeg ikke bare vil udgive den bog før den har haft sine runder på min redaktørs bord. Jeg vil hellere tage min tid, og skabe helt fantastiske ting frem for at bare gøre noget blot for at gøre det.

"Har du tænkt dig at læse videre" sagde han engang med et smil, mens jeg entusiatisk redegjorde for min interesse i at ville vide "hvordan han tænkte som lægen" i forhold til det pågældende scenarie.

Jeg kiggede på ham og grinte lidt mens jeg svarede "Måske, hvis jeg er så heldig".

Jeg vil ikke sige meget andet end, at jeg er absolut lykkeligt og velsignet individ, og det ser ud til at jeg er ved at opnå alle mine drømme så småt stille og roligt og i skilpaddefart.

Slow and steady... alligevel er der sket så vanvittigt meget på et år.

En autorisation, mit første rigtige fuldtidsjob som sygeplejerske, seks bøger og en NGO senere på under et år.

Måske er det bare min ADHD hjerne som syntes det går for langsomt, selvom at der sker alverdens ting i høj fart alligevel. I år har det handlet om at skabe produkterne og finpudse dem, næste år er mit eneste fokus medie arbejdet og introduceringen af det.

Første skridt i min mange årige plan er at introducere jer til min NGO.

Jeg er ikke interesseret i at medierne kun skal dække min krænkelses sag, jeg har fortalt jer at vi ikke er ude i et "15 min" slags scenarie. Jeg er her for at lægge et fundament, og stræber efter at skabe ændringinger i lovgivningen for vores ufaglærte, timelønnede og sygeplejerske studerende. Det er jo skræmmende at være studerende i et samfund uden rettigheder, især i en tidsalder som idag hvor krænkelser desværre ikke er en uhørt ting. Så det er vigtigt at i først introduceres til min NGO.- Desuden så skriver medierne ikke "bare" om krænkelses sager, og for at få den rette dækning er det alfa omega at du kan præsentere et reelt produkt.

Efterfølgende kan i så står glæde jer til at møde bøgerne og historierne bagved. Jeg har efterhånden mange produkter og mange årsager til, hvorfor de kan skrive om mig og sagen i mange år.

Rent PR -mæssigt blev det nødt til at blive koordineret således at vi skal introducere krænkelses sagen fra december og frem grundet politi efterforskninger, felt arbejde og opbygningen af sagerne (også har min krænker trukket sin afhøring ud i maaaange uger efterhånden og brugt sin mange "ferier" som en undskyldning.)

Det er lidt usselt, skulle man se hvordan han har brugt de sidste mange uger på at lyve for unge piger på adskillige dating platforme, hvor manden har taget år af sin alder på adskillige platforme, for at lokke unge piger til sig.

De samme unge piger som hans kollega fra vores tidligere hospital i et år har prøvet at beskytte fra denne seriekrænker, som han havde beskyldt for at krænke unge patienter i over et halvt år.

Og hvis du tror det er urealistisk? Så kan jeg fortælle dig at min krænker er den 4. læge indenfor de sidste 2 år som bliver beskyldt for eller sigtet for de slags ting helt specifikt. (De 3 andre er alle i fængsel eller døde)

Der er et kæmpe problem i regionerne. Og de tre andre læger ? De havde fået ligeså mange advarsler og henvendelser som min krænker havde fået, og ligeledes min sag, var de alle sammen bleven ignoreret.

Presse arbejdet for den første udgivelse er nok det vigtigste arbejde, til trods for at arbejdet med NGOen lige nu også spiller sin rolle.

Det er så ulækkert, hvordan denne mand på strategisk vis lyver online, og character assasisation i sig selv. Vi snakker tre foreskellige platforme hvor han lyver omkring sin alder, pinligt.

Rygtet er at kæresten skred fra ham i sidste måned, efter at have indset hvilket down ward spiral manden var på vej ned af, og helt ærligt, som læge, vil man heller ikke associeres med en "mand" som ikke var mand nok til at håndtere tingene og sørgede for at sagen nåede herud. En mand som nu står med adskillige af sine kollegaer bag ham, som beskylder ham for grov negligering. Selfølgelig har man ikke lyst til at skabe børn med det der, og selfølgelig er man ikke stolt af at vise det frem. Nu er der en sigtelse som afventer, manden, samt har den advokat dine skattekroner finanseret for min krænker allerede sagt nej tak til at repræsentere ham i retten. Og med de to foreskellige vidner alene som har set mig være offer for hans uønskede berøringer på vores arbejdesplads? Der regner jeg stærkt med at han også tiltales.

Og hvis han ikke gør? Så vil jeg hygge mig med at påpege dette i medierne sammen med mine tidligere kollegaer og medstuderende som har set disse fysiske krænkelser.

Nu er NGOen skabt, og bøgerne er skrevet, og traumerne? De har givet blod på tanden.

Nu har jeg rent faktisk tid og ikke mindst, ressourcer og overskud.

Fra December måned af, handler det blot om at fortælle min historie, og jeg er så lykkelig over at alt det hårde arbejde har lagt grundlaget for, at der ikke længere er noget som skal "skabes" eller bygges op, og at nu kun handler om at ja...være mig selv og fortælle min historie.

Over and over again, de næste 7 år i hvert fald.

Også er der stadig en masse feltarbejde og vidner og erklæringer fra tidligere kollegaer som i også skal møde, en gang årligt som lovet. Faktisk, stopper jeg ikke før hele verden ved hvad denne mand gjorde imod mig, og hvordan han lagde navn til en behandling, som næsten kostede mig livet.

Jeg er så glad for at være rykket videre, og det er på mange punkter. Herved vil jeg inddrage mit privatliv som et element, uden at redegøre for detaljerne. Det eneste jeg vil nævne er, at der er mange ting som jeg har indset og kommet til realisationer omkring. Et af de vigtigste var mit forhold.

Det er een ting med studiet, men jeg må indrømme efter at have skiftet speciale, at det er en kæmpe befriende følelse ikke længere at være den dygtigste i rummet. Ikke længere være den som lægger alle Pvker, tager A-gasserne eller som bare kan det der med KAD eller vores udstyr som ofte driller. Som jeg skrev sidste år. "Drømmen er altid at være på arbejde med den dygtigere end en selv", og det at skifte arbejdesplads har åbnet op for døre som jeg længe havde savnet.

Jeg har lært en vigtigt ting i denne periode.

Jeg nægter nogensinde at nøjes igen.

Det er jeg simpelthen for dygtig til, nu er jeg opsat på kun at investere min tid de steder som fortjener den, og de steder som jeg også selv gerne vil investere i . Selvom Kir var fedt, så er det intet sammenlignet med at lave det man virkelig elsker.

Det er helt vildt fedt, sådan at tænke udenfor kvintcirklen og leve det liv, som jeg altid havde drømt om som teenager mens jeg rendte rundt og sker musik og inderst inde drømte om en hvid kittel og privilegiet af at redde liv til hverdag. Atta girl, fanger jeg mig selv nogengange i at tænke.

Det har krævet mange ofringer at nå her til, og jeg må indrømme at det virkelig har handlet om at lære at mestre det der med at ..."Use your crisis af your fire". Det var ikke nemt eller uden ofringer, at smerten omkring det jeg blev sat igennem blev til et litterært imperium og en NGO. Altså jeg har også været på det stadie af, hvor du er så ked af det og græder så meget at ikke engang FaceID kan genkende dit ansigt og åbne din telefon skærm lol.

To rise from any ashes, you must burn first...

Det her har aldrig handlet om et specifikt individ kun eller en sag omkring chikane fordi jeg skrev om mine oplevelser. Jeg ønsker ingen parter smerte eller sorg, kun at der tages ansvar . Cirklen i denne proces har aldrig været og vil aldrig være et "pain - anger- violence" slags scenarie og jeg fylder ikke kriterierne for den chikane min krænker så galant lyver omkring at blive udsat for fordi jeg skrev om mine oplevelser. Denne cirkel er en "Pain- anger - change" slags situation. Jeg har mine øjne på de mål jeg ser foran mig, og det er langt større end et enkelt rovdyr. Til tider kan det fornærme mig så meget, det der med at sagen kun handler om ham, når det jeg har prøvet at påpege i to år næsten har været det organisatoriske rod og den manglende sikkerhed (de manglende forvaltningsmæssige ) rettigheder for vores studerende og timelønnede. Jeg har altid vidst at jeg ville arbejde med mennesker på denne måde, og det var derfor jeg lagde en ihærdig indsats i, at manden fik lov til at trække sig ud af denne sag, skulle han formå at tage ansvar og behandle mig værdigt. Jeg har altid vidst at jeg ville gå efter at skabe en forandring, og stribe efter at gå bag dem som har behov for det, og respektere min ulvefolks mentalitet som jeg henviste til i sidste indlæg.

When you find your purpose you find your soul.

Jeg forstår det ikke, den måde hvorpå jeg er blevet labelt og vilified for at snakke eller skrive om den uhensigtsmæssige måde jeg oplevede ham på under vores samarbejde, og hvorfor dette skulle lede til min fyring. Jeg havde aldrig ønsket hans opmærksomhed, og fandt det et eller andet sted sådan lidt komisk og irriterende, at han gik rundt og antog de ting som han gjorde. Han var slet ikke min type rent personlighedsmæssigt. Han var ...sådan som Katy Perry bekriver i Hot N Cold sagen. Altså jeg ved ikke hvordan jeg bedst kan sige det men...Han virkede ikke som den, den type som havde ro i sig selv. Han var så skiftende i hans måde at være på og det gav mig et indtryk af at han ikke var rodfæstet i sin karakter. Automatisk var det et turn off. I skal tænke på, at jeg er et utrolig roligt og genert menneske, og jeg er på den samme måde....hele tiden. Jeg skifter ikke min måde at være på, og jeg har ro i mig selv. (og mine traumer). Så jeg tænder meget på folk, som virker rodfæstede og ...sådan lidt stolte måske. Jeg kan ikke det der "frem og tilbage" med at være sød den ene dag, og mærkelig og anonym den anden dag. Også er jeg til de lidt mere charmerende gammeldags typer, jeg tænder ikke på mænd som kan redegøre for striber af seksuelle encounters bag dem, og han passede så godt i den boks det var til at dø over. Han virkede ofte emotionel, og blev sådan let påvirket af ting, blev let irriteret over ting og havde svært ved at skjule sin skuffelse, når end noget i omverdenen omkring påvirkede ham.

Det var heller ikke noget som appelrede mig, da jeg tænder på "suffer in silence" typen, som måske er for stolt til at vise det let, når han bliver påvirket af noget. I må ikke misforstå, der er ikk noget galt i at være sådan som person, men det er bare ikk en noget for mig.

Altså min drømme mand er en blanding mellem John Wick og den karakter Brad Pitt spiller i Once upon a time in Hollywood. (Jeg mener det, down to a teeth jeg ELSKER hans karakter og hele måden han spiller den personlighed på <3)

Så...jeg forstår det ikke. Jeg oplevede ham som irriterende og uhensigtsmæssig, og kan ikke se hvordan jeg på noget tidspunkt måtte have givet ham at indtryk af, at jeg måtte være interesseret i hans antagelser eller interesse. Og nu er vi her som King and Queen of the ruckus. Et valg som ikke var mit alene.

Noget af det jeg ser aller mest frem til næste år er introduceringen af OLIVIA skalaen og det tilhørende "Oli-plas" som skal bruges som en del af rehyderingsprocessena for det syge barn i den akutte fase under fem år. Kan i forestille jer det? Udover en handlingsalgoritme som er skabt, at vi kan få et produkt som kan bruges til at kunne rehydrere uden reelt set brug af vand og hvor løsningen kommer i en vådserviets størrelse? (Let at skabe og distribuere til 3. verdens lande). Og ikke mindst, min sterile urin pose til at opfange urin hos pædiatriske patienter i den akutte fase som kan sparre patienterne (og deres forældre) mange unødvensige timer på akutmodtagelsen samt spare regionerne for mange, mange skattekroner. Se på det sådan her. En time på et leje på en akutmodtagelse koster mellem 6-9000 kr i timen. Er i klar over hvorr mange unødvendige timer som nogle gange går fordi vi ikke har løsningerne til de mest simple problematikker? Altså regionerne skal droppe det der med at spare dynerne væk for de syge og begynde at lytte til dem som har felt erfaringen og de reele innovative løsninger frem for tossserne i jakkesæt som træffer beslutningerne uden egentligt at have indsigten eller viden. Altså, glæd jer til mine sygeplejefaglige teorier udkommer, jeg har intet imod at være den sterile urin pose dame opfinder hvis det leder til fantastiske ting.

2024 må gerne komme hurtigt <3

Til next time

Alarié