Evig Svinder & Agent Provocateur: En update på livet <3

Kære læsere,

Velkommen tilbage på kanalen, og tusind tak, fordi I fortsat følger med.

Det har været en virkelig spændende tid, og der er sket så utrolig mange ting det sidste halve år, som jeg glæder mig til at indvie jer i.

Først og fremmest har jeg det rigtig godt. Jeg har nydt hverdagen sammen med min dejlige familie og min søde mand, og jeg prøver stadig at rumme al den lykke og alle de velsignelser, som livet bliver ved med at overøse mig med. Jeg er jo et utrolig heldigt menneske, og det er noget, jeg bliver mere og mere bevidst om.

Til gengæld har jeg også haft vanvittigt travlt.

Og når jeg har travlt med projekter, har jeg det lidt med at klappe i og lukke ned for omverdenen. Ikke fordi jeg ikke har lyst til at dele ud, men simpelthen fordi jeg har brug for at koncentrere min energi om at færdiggøre de ting, jeg arbejder med.

Det er nok den bedste forklaring på, hvorfor jeg har været lidt fraværende her på kanalen det sidste halve år. Men der er faktisk også en anden, og meget dejligere, forklaring.

For ud over at have arbejdet intensivt og fokuseret på mit professionelle virke har jeg også prioriteret noget, der betyder mindst lige så meget for mig: mit liv.

Jeg har blandt andet været på den vildeste og mest livsændrende ferie på den anden side af kloden. En rejse, hvor jeg har skabt minder for livet, fået nogle helt fantastiske oplevelser og virkelig mærket, hvor vigtigt det er at være til stede i det liv, man har skabt sig.

Samtidig har jeg gjort mig umage med at prioritere hverdagen sammen med min mand og min familie

At være nærværende. At nyde vores lille hjem, vores lille hund og den store kærlighed, vi deler. At skabe oplevelser, være sammen med de mennesker, jeg elsker, og ganske enkelt give mig selv lov til at være lykkelig. Jeg har en utrolig tæt relation til min familie, og det betyder alverden for mig at have tid og overskud til dem.

Det er også en af grundene til, at jeg har valgt at holde en lille pause fra at dele så meget ud af mit liv.

Der har simpelthen været så mange gode ting at fokusere på og give min energi til. Og nogle gange skal man måske også bare give sig selv lov til at leve sit liv uden hele tiden at skulle fortælle om det.

Sideløbende har jeg så bare knoklet.

For selvom der har været plads til både kærlighed, eventyr og hverdagslykke, har det arbejdsmæssigt været et af de mest intense halve år, jeg længe har oplevet.

Min egen bog – udgivelse i marts 2027

Først og fremmest har jeg endelig fået færdiggjort min egen bog, Agent Provokateur.

Bogen er nu officielt sat til salg, og vi har fået fastlagt en udgivelsesdato i marts 2027. Det føles helt fantastisk endelig at være nået hertil. Men vejen dertil har bestemt ikke været uden svære beslutninger.

Det sidste halve år har jeg kæmpet en del med mit eget ego og min egen fornuft. Jeg har haft et stort behov for at komme ud med min historie, men jeg har samtidig været nødt til at forholde mig til, hvad der egentlig er det mest ansvarlige at gøre. Og til sidst har jeg valgt at lytte til min søde jurist.

Jeg har simpelthen truffet beslutningen om at vente, til der er gået to år efter min dom, før jeg begynder at udtale mig om de forhold, sagen vedrører, eller udgive materiale om dem. Det er blandt andet derfor, at bogens udgivelsesdato er blevet udskudt. For sagen er jo den, at jeg har et alt for godt liv til at risikere det hele.

Jeg har kæmpet for at nå frem til det sted, hvor jeg står i dag. For at skabe stabilitet, ro og en tryg hverdag. For at have et liv, hvor jeg kan være lykkelig sammen med min mand og min familie.

Og jeg har ganske enkelt ikke tænkt mig at udsætte dem eller mig selv for risikoen for endnu en retssag, blot fordi jeg har et behov for at skrive eller fortælle noget på et bestemt tidspunkt.

Det er ikke det værd.

Så jeg har truffet det, jeg selv betragter som en moden og velovervejet beslutning: At gøre tingene ordentligt og vente, til min dom er fuldt overstået, før bogen udkommer.

Der er blevet lagt et massivt stykke arbejde i at skabe et gennemarbejdet produkt i samarbejde med de rette jurister og de rette mennesker, så vi kan sikre, at udgivelsen bliver håndteret så ansvarligt og hensynsfuldt som muligt. Og nu er vi endelig nået til et sted, hvor bogen er klar til næste fase.

Mit salgsteam er allerede gået i gang med at sælge bogen ind forud for udgivelsen, og heldigvis har vi nogle gode måneder til at give den fuld gas. Det er utrolig positivt, og jeg glæder mig helt enormt til at se, hvordan bogen bliver taget imod. Det føles virkelig, som om et meget langt og krævende kapitel endelig begynder at bære frugt.

Evig Svindler – mit hidtil største gravearbejde

Ud over arbejdet med min egen bog har jeg det sidste halve år været dybt begravet i endnu et stort bogprojekt, som jeg har skrevet kontrakt på med mit forlag.

Nemlig Evig Svindler.

Det er et utrolig spændende projekt, fordi jeg her bevæger mig ind på et område, som jeg aldrig tidligere har beskæftiget mig med i samme omfang: økonomisk kriminalitet. Som I ved, har jeg til daglig min forening, hvor vi hjælper mennesker, der har været udsat for krænkelser og repressalier på arbejdsmarkedet.

Det er et område, jeg gennem flere år har arbejdet indgående med, og hvor jeg efterhånden har opbygget en del erfaring med dokumentation, interviews og undersøgelse af komplekse forløb. Men at kaste mig over et større dokumentarisk bogprojekt om økonomisk kriminalitet har været noget helt nyt. Og hold nu op, hvor har det været en vild proces! Det sidste halve år har jeg gennemført dybdegående interviews med mere end 14 mennesker og arbejdet intensivt med at dokumentere deres historier. Jeg har brugt utallige timer på research, interviews, gennemgang af materiale og på at forsøge at samle de mange forskellige oplysninger til en sammenhængende og faktabaseret fortælling.

Jeg har ganske enkelt aldrig lavet så meget gravearbejde, som jeg har i forbindelse med denne bog. Det har været et voldsomt og omfattende stykke arbejde, men samtidig også noget af det mest spændende, jeg har beskæftiget mig med.

Og jeg er utrolig stolt af at være en del af projektet.

Jeg føler mig virkelig heldig over, at mit forlag har ønsket at indgå en kontrakt med mig om netop denne bog og har givet mig muligheden for at udvikle mig inden for et helt nyt område.

Lige nu er status, at vi har indsendt de første 50 sider af Evig Svindler til redaktionen. Og nu venter jeg spændt på at høre, hvad de synes. Deres vurdering bliver vigtig for, hvordan jeg kommer til at tilrettelægge og strukturere arbejdet med resten af bogen. Ambitionen er, at vi i løbet af 2027 kan begynde at sætte en mere konkret udgivelsesdato på projektet. Det bliver utrolig spændende, og jeg glæder mig til at se, hvordan det hele udvikler sig.

Midt i alt arbejdet har jeg også haft fornøjelsen af at medvirke i podcasten Ondskab i forklædning.

Her har jeg blandt andet fortalt lidt om, hvordan idéen til bogen Evig Svindler opstod, og hvordan projektet begyndte at tage form. Samtidig har jeg også delt dele af min egen personlige historie.

Det var en spændende oplevelse at få mulighed for at sætte ord på både mit eget forløb og tankerne bag et af de bogprojekter, som jeg lige nu bruger så meget af min tid på. Hvis I har lyst til at høre mere om, hvordan idéen til Evig Svindler blev til, og samtidig få et lidt mere personligt indblik i min egen historie, vil jeg virkelig opfordre jer til at gå ind og lytte til podcasten. Jeg håber, I vil tage godt imod den.

Arbejdet med Evig Svindler har samtidig været med til at ruste mig til endnu et stort projekt, som jeg har fået skrevet kontrakt på.

Nemlig Hvidbogen. Det er et selvstændigt dokumentarisk bogprojekt, som sætter fokus på de kampe, mange sundhedsfaglige har oplevet i forbindelse med ytringsfrihed og de repressalier, de fortæller at have været udsat for på arbejdsmarkedet.

Det er et projekt, der ligger mig utrolig nært. Gennem flere år har jeg arbejdet med at dokumentere forskellige forløb, indsamle materiale og finde frem til de relevante mennesker, som kan være med til at belyse problemstillingerne. Det har været et omfattende og til tider meget krævende arbejde. For mig handler Hvidbogen om at give plads til fortællinger og erfaringer, som fortjener at blive undersøgt, dokumenteret og belyst grundigt. Og netop fordi jeg allerede har brugt så mange år på at indsamle materiale og skabe et fundament for projektet, glæder jeg mig utrolig meget til at komme videre med selve skriveprocessen.

Det er endnu et projekt, som jeg er meget stolt af at være en del af, og som jeg ser frem til at dele mere om med jer. Når jeg ser tilbage på det sidste halve år, er der især én ting, der står klart for mig. Jeg føler virkelig, at jeg er ved at finde min egen stemme som forfatter. At jeg for alvor er ved at falde på plads i mit es som undersøgende og dokumentarisk forfatter. Det er en helt særlig følelse at mærke, at man langsomt finder sin egen retning. Sin egen måde at arbejde på. Sin egen stemme. Og ikke mindst at man begynder at kunne se resultaterne af det arbejde, man gennem lang tid har lagt så meget energi i.

Mest af alt er jeg bare utrolig taknemmelig for, at jeg har fundet et forlag, som støtter op om mig, som ser mine idéer og deres potentiale, og som rent faktisk er villigt til at investere i dem.

Det betyder mere, end jeg kan beskrive. Det har taget mig rigtig lang tid at finde et sted, hvor jeg føler, at jeg kan lande. Et sted, hvor der er plads til mine ambitioner, mine idéer og den måde, jeg arbejder på. Og ikke mindst har det taget mig tid at finde frem til de helt rigtige mennesker at omgive mig med. Mennesker, som tror på det, jeg laver, som udfordrer mig på den rigtige måde, og som jeg kan udvikle mig sammen med. Det er en fantastisk følelse endelig at stå et sted, hvor tingene begynder at give mening, og hvor jeg kan mærke, at jeg er på rette vej.

Så efter et halvt år, hvor jeg nærmest har været begravet i arbejdet med at interviewe mennesker, dokumentere deres historier, gennemgå materiale og samtidig færdiggøre min egen bog, begynder jeg endelig at kunne se resultatet af det hele.

Og ved I hvad?

Det er en velsignelse at blive træt, fordi man laver noget, man elsker.

Det er faktisk sådan, jeg bedst kan beskrive den seneste tid.

For selvom det arbejdsmæssigt har været en rigtig hård periode, kan jeg ikke gøre andet end at stå her på den anden side og føle mig dybt velsignet over, at jeg får lov til at beskæftige mig med det, jeg brænder for. Jeg får lov til at skrive. Til at undersøge. Til at dokumentere. Til at møde mennesker og arbejde med historier, som jeg mener fortjener at blive fortalt. Og samtidig får jeg lov til at have et liv ved siden af, som er fyldt med kærlighed, tryghed og oplevelser. Jeg elsker mit arbejde, men jeg elsker mit liv endnu mere. Og det er måske netop derfor, jeg også har været så stille herinde.

Jeg har ganske enkelt ikke haft behov for at indvie jer i alle mine arbejdsprocesser, mens de stod på. Jeg har haft brug for at arbejde i fred og ro og vente med at fortælle om projekterne, til de var nået så langt, at der rent faktisk var noget konkret at dele.

Og det er der heldigvis nu.

Samtidig er jeg også begyndt på en helt ny rejse, som jeg glæder mig rigtig meget til at tage jer med på. Jeg kommer nemlig fremover til at dele flere arbejdsvideoer på Instagram, hvor I får mulighed for at komme med bag kulisserne og få et indblik i, hvordan vi arbejder i Foreningen. Jeg vil gerne vise jer mere af de processer, der ligger bag vores arbejde. Hvordan vi arbejder med dokumentation, interviews og undersøgelser, og hvordan vi forsøger at skabe et grundigt fundament for de historier, vi beskæftiger os med. Samtidig kommer jeg fortsat til at fortælle andre menneskers historier og sætte fokus på nogle af de problemstillinger og sager, som vi arbejder med i foreningen. Jeg glæder mig rigtig meget til at interagere mere med jer og ikke mindst høre, hvad I tænker om de forskellige sager og emner, jeg involverer mig i. Det bliver en ny måde at invitere jer indenfor på. Og jeg tror faktisk, det bliver rigtig spændende.

Hvis jeg skal gøre status efter det sidste halve år, så er der virkelig sket meget.

Min egen bog, Agent Provokateur, er færdiggjort, sat til salg og har fået en udgivelsesdato i marts 2027. Mit salgsteam er allerede i fuld gang med at sælge den ind, og vi har heldigvis nogle gode måneder foran os, hvor vi kan arbejde målrettet frem mod udgivelsen. De første 50 sider af Evig Svindler er sendt ind til redaktionen, og jeg afventer nu spændt deres vurdering, så jeg kan lægge en plan for det videre arbejde. Samtidig ligger Hvidbogen som endnu et stort og spændende projekt, som jeg gennem flere år har arbejdet på at skabe fundamentet for. Og så er jeg begyndt på min nye rejse med arbejdsvideoer på Instagram, hvor jeg glæder mig til at give jer et større indblik i både mit arbejde og foreningens hverdag.

Det er egentlig det, jeg kan rumme og overskue lige nu. Og det er jo også rigtig meget på én gang. Men det føles godt. For jeg kan mærke, at det arbejde, jeg har lagt i mine projekter, begynder at bære frugt.

Jeg har været flittig, pligtopfyldende og vedholdende. Jeg har gjort mig umage, også når det har været svært, og også når det har krævet mere af mig, end jeg måske havde forestillet mig. Og nu begynder jeg endelig at kunne se resultaterne. Det er en utrolig spændende tid at være en del af.

Når jeg ser på mit liv lige nu, kan jeg næsten ikke andet end at føle mig taknemmelig. Jeg har en mand, jeg elsker. En dejlig familie, som jeg har en tæt relation til. Et trygt hjem, vores lille hund og en hverdag, som jeg oprigtigt nyder.

Jeg har fået lov til at rejse om på den anden side af kloden (Malaysia, Langkawi & KL) og skabe minder for livet.

Og samtidig er jeg ved at opbygge et arbejdsliv, hvor jeg får lov til at beskæftige mig med noget, der virkelig betyder noget for mig. Det har taget tid at nå hertil. Og måske er det netop derfor, jeg sætter så stor pris på det hele. Jeg har lært, at man ikke behøver at fortælle om alt, mens det sker. At nogle ting gerne må få lov til at vokse i fred og ro. At man godt må trække sig lidt tilbage, fokusere på sit eget liv og komme tilbage, når man har noget på hjerte. Og det er præcis det, jeg har gjort.

Jeg glæder mig sindssygt meget til at dele meget mere med jer i den kommende tid. Til at vise jer resultaterne af alt det arbejde, der er blevet lagt i projekterne, og til at høre jeres tanker og perspektiver undervejs. Tusind tak, fordi I fortsat følger med, også i de perioder, hvor der er lidt mere stille herinde. Jeg håber, at I alle sammen har det godt, og at I også husker at nyde de gode ting i livet, mens de sker.

For hvis der er én ting, det sidste halve år har mindet mig om, så er det, hvor vigtigt det er at være til stede i sit eget liv. Og med alt det, der ligger foran mig, kan jeg kun sige én ting:

2027 bliver det vildeste år.

Kærligst ❤️